Er barfodssko sunde?

Ja og nej. For nogle, måske mange, er barfodssko sunde. For andre er de måske ikke sunde. Der er selvfølgelig ikke et entydigt svar. I denne artikel kan du blive klogere på nogle af de studier der er lavet om brugen af barfodssko og konventionelle sko og på den måde nuancere din viden.

Artiklen herunder er med stor taknemmelighed skrevet af sociolog Trine Elm Naef en god personlig ven af Barfodsverdenen.  

Hvad ved vi om barfodssko?
Skrevet af sociolog Trine Elm Naef, publiceret af Barfodsverdenen d. 6. februar 2021

Hvad ved vi om barfodssko?

Lad mig sige det med det samme: jeg er personlig ven af begge grundlæggerne af Barfodsverdenen.dk. Jeg er derudover hverken fodterapeut eller podiatrisk læge, og jeg har ikke en naturvidenskabelig baggrund. Til gengæld har jeg som sociolog indsigt i, hvordan man læser videnskabelige studier, og hvilken værdi anekdotisk evidens – fx dine eller andres personlige fortællinger – har og hvordan det kan bruges.

Denne artikel kan ikke give dig noget entydigt svar på, om barfodssko er signifikant bedre eller værre end andre sko, og det er ikke en vurdering af, om DU skal eller ikke skal bruge barfodssko. Det er et hurtigt overblik over udvalgte studier, som belyser den eksisterende forskning om barfodssko, suppleret med korte fortællinger fra barfodsskobrugere.

Så spørgsmålet “Hvad ved vi om barfodssko?” søger altså dels svar fra videnskabelig metodik og dels fra mennesker omkring os. Videnskaben svarer langsomt, men grundigt og ofte med stor sikkerhed. Mennesker omkring os svarer hurtigt, men ud fra deres individuelle og relativt unikke oplevelser. Begge er værdifulde, når vi søger viden – blot husk på, at de har forskellig værdi. Det kommer vi nærmere ind på herunder.

Hvad ved videnskaben?

Det helt korte svar er: ikke så meget endnu. Den videnskabelige metode, hvor man opstiller og tester hypoteser og sikrer resultaternes validitet og reliabilitet gennem peer-review, arbejder langsomt, men sikkert mod klarere svar om barfodsskos effekt eller mangel på samme. Der skal tages højde for mange ting, når man tester barfodssko:

  • Hvor mange? Statistik er bedst, når man har at gøre med tusinder, men forskellige fagområder arbejder ud fra forskellige standarder. Hvor mange sko/mennesker/brugsgange/år skal studiet indeholde?
  • Hvem skal testes? Børn, unge, rige, fattige, europæere, afrikanere… Et studie med 1.000 britiske børn giver ikke nødvendigvis de samme resultater som et studie med 1.000 russiske børn – eller endog med 1.000 andre britiske børn. Der kan være mange variable (årsager) i den sammenhæng, som man skal tage højde for, og det hænger bl.a. sammen med…
  • Hvad skal man teste? Fodens form? Stødstyrke ved gang, løb og hop? Smerter? Livsglæde? Bæredygtighed ved produktion? Barfodssko kan testes på mange måder. Mange eksisterende studier fokuserer på form og stødstyrke, men der er andre og lige så vigtige elementer at undersøge. Har barfodsskobærere færre eller flere smerter? Kommer de sig hurtigere eller langsommere efter skader? Får de flere eller færre skader? Hvert element bringer nye usikkerheder med sig, særligt i forhold til livsstil (som vi også kommer til at se, når vi kigger på kommentarerne): er barfodsskoene årsag til forskellene, eller er de udtryk for forskellen? Sagt på en anden måde: hvis mennesker, der går med barfodssko er sundere og gladere, skyldes det så deres barfodssko, eller er den type mennesker bare mere tilbøjelige til at gå med barfodssko?

Det er den slags problemer, videnskaben bøvler med, når den prøver at finde svar på noget. De mindste detaljer kan have stor betydning, og nogle gange på måder, som forskerne ikke selv har opdaget. Det er derfor, god videnskab tager tid: vi skal være helt sikre på, at vi forstår resultaterne af studierne med de britiske børn og de russiske voksne, og vi skal være grundige i gennemgangen af, om vi egentlig har fundet årsagen til noget.

Hav det in mente nu, når du læser videre (og generelt, når du læser om noget videnskabeligt): vage eller ingen svar betyder ikke, at svarene ikke findes; det betyder bare, at videnskaben endnu ikke er fuldstændig sikker på, at vi har de helt rigtige svar endnu.

Med det sagt: lad os prøve at få et hurtigt overblik over eksisterende studier.

Er barfodsløb sundt?

Barfodssko og træning

Er barfodssko gode, dårlige eller neutrale i forhold til bevægelse og især træning? Meget generelt kan studierne om dette inddeles i to grupper: dem der viser en positiv forskel ved barfodssko sammenlignet med træningssko/almindelige sko, og dem der ikke viser en forskel. I sidstnævnte ses en undergruppe af studier, der påpeger en mulig negativ effekt. Det fremhæves også til tider, at brug af barfodssko til løb o.l. kan have større risiko for skader. Denne konklusion ses bl.a. hos Sinclair et al (2012), som sammenlignede den kinetiske påvirkning ved løb ved brug af konventionelle løbesko, barfodssko og barfodet. Tolv forsøgspersoner løb i alle tre tilstande, og studiets fokus var at se, om a) der var forskel på de tre tilstande og b) om løb i barfodssko svarer til at løbe barfodet. De fandt, at de kinetiske påvirkninger ved barfodsløb er sammenlignelige med det, der traditionelt forbindes med øget risiko for overbelastningsskader, og at barfodssko ikke umiddelbart efterligner barfodsbevægelserne. Bemærk dog, at her kun er tale om tolv forsøgspersoner. Det betyder ikke, at studiets konklusioner ikke kan bruges, men blot at man skal være påpasselig med at generalisere.

Et andet studie modererer ovenstående konklusion om øget risiko for overbelastningsskader: Rixe, Gallo og Silvis (2012) har gennemgået en lang række studier af løb og udviklingen af den moderne løbesko med det formål at diskutere svagheder og styrker ved konventionelle løbesko vs. barfodsløb. De fandt, at barfodsløbestilen, hvor man typisk tager kortere skridt og lander på midt- eller forfoden, teoretisk set kan afhjælpe eller forebygge skader, men det er ikke påvist direkte af kliniske studier. De anbefaler derfor først og fremmest, at løbere er forsigtige ved barfodsløb, og opfordrer derudover til, at der gennemføres flere studier for at på- eller afvise en positiv effekt.

Perkins, Hanney og Rothschild (2014) kom til en lignende konklusion, da de gennemgik relevante studier samt deres bevisstyrke: der er ikke lavet tilstrækkeligt mange og empirisk velfunderede studier til, at der kan drages videnskabeligt funderede, klare konklusioner om, hvorvidt der er særlige risici eller fordele ved barfods- eller barfodsskoløb.

Så hvad ved vi om, hvorvidt barfodssko er gode eller dårlige til træning? Tja, der ses modstridende konklusioner om, hvorvidt barfodssko minimerer eller øger risikoen for overbelastningsskader. Videnskab tager tid, så et klart svar er næppe lige om hjørnet. Du bør nok holde dig på den sikre side og find dine egne grænser, uanset om det er med konventionelle sko, barfodssko eller helt barfodet.

Barfodssko og børn/unge

Børn og unges udvikling afhænger af deres miljø, fra det psykiske og sociale til det fysiske. Det er ikke en kontroversiel påstand – men det er heller ikke særlig konkret. Så hvis vi vil vide, om barfodssko gavner, skader eller ikke påvirker børn og unges udvikling, må vi vælge et fokuspunkt.

En del forskning har valgt at fokusere på biomekaniske parametre, eksempelvis bevægelse og motorik ved løb. Holland et al. (2014) har sammenlignet 36 børns (6-9 år) løbemønstre med konventionelle sko, barfodssko og barfodet. De fandt, at sko øger stødbelastning, skridtlængde og landing på bagfod. Konklusionen er simpel: sko påvirker børns løbebiomekanik. Forskerne opfordrer til, at forældre og sundhedspersonale har dette in mente, når der vælges sko til børn – hvilket kan synes at være en intetsigende opfordring, hvis det ikke uddybes nærmere og ja, sådan kan videnskab nogle gange være træls. Men husk igen, at god videnskab tager tid. Det er én ting at påvise, at noget har betydning; det er ikke altid det samme som at vise, hvilken betydning det har – og det er slet ikke det samme som at sige, hvad der så er godt eller skidt ved det.

Hollander et al. (2017) kommer lidt tættere på et klart svar i et andet studie, hvor de udførte en komparativ, epidemiologisk undersøgelse af fodens udvikling hos 810 børn, som regelmæssigt er barfodet, og 810 sammenlignelige børn, der som regel går med sko. Forskerne fandt, at børnene uden barfodsvaner havde lavere svang og smallere vinkling af tæerne. De konkluderer på den baggrund, at det at være barfodet kan muligvis spiller en vigtig rolle for tidlig fodudvikling, hvilket kan have betydning for langsigtet motorisk udvikling og generelt helbred. Igen en forsigtig konklusion, men dog et stærkere udsagn om positive effekter ved at være regelmæssigt barfodet som barn. Bemærk her, at barfodet og barfodssko ikke er det samme; barfodssko er tiltænkt at efterligne det at være barfodet, men andre studier har fundet forskelle af forskelligt omfang. Det er desuden altid svært at finde 2 mennesker, der ligner hinanden tilstrækkeligt til, at man kan sammenligne dem – endsige 810/1.620 mennesker – så forskerne understreger selv, at deres konklusion tager forbehold for evt. demografiske faktorer og opfordrer til, at fremtidige studier udvider og standardiserer studiets operationalisering og udforsker kliniske og praktiske konsekvenser.

Det var et meget kort kig på eksisterende forskning om barfodsskos betydning for børn og unge, men husk på den åbenlyse udfordring ved at vurdere effekten: tid. Før vi kan sige, om barfodssko er godt eller skidt for udviklingen, er der nødt til at gå tid, så vi kan rent faktisk kan vurdere effekten. Sidstnævnte studie blev publiceret i 2017, så der har ikke været lang tid til at vurdere de langsigtede effekter. Der er muligvis andre igangværende eller nyligt afsluttede studier af dette, men indtil da må vi væbne os med tålmodighed. I mellemtiden ser det ud til, at det i hvert fald ikke er skadeligt for børn og unge at være barfodet regelmæssigt. Om det er decideret gavnligt er sværere at sige.

Hvad siger barfodsskobrugerne?

Videnskaben har måske ikke klare svar om barfodssko lige nu, men det har barfodsskobrugerne. I det følgende kigger vi på, hvad erklærede barfodsskobrugere kan lide ved barfodssko og hvorfor. Hav in mente, at deres udsagn netop kun er udsagn om værdier, oplevelser og holdninger. Det vil sige, at vi – som du har set i den hurtige gennemgang af ovenstående studier – ikke kan sige med sikkerhed, at de positive effekter, de mærker, er pga. barfodssko eller endog er reelle positive effekter i det hele taget. Vi kan dog alligevel bruge det til at blive klogere på, hvad brugerne finder tiltrækkende ved barfodssko. Du kan derigennem selv vurdere, om det er værdier, holdninger, begrundelser og/eller oplevelser, som ræsonnerer hos dig.

Vær dog kritisk (både her og generelt), når folk beretter om, at de ikke længere har A-Å fysiske skavanker e.l., da der ikke altid er videnskabeligt belæg for at sige, at midlet – hvad end det er – har den effekt. Dermed ikke sagt, at midlet så ikke har haft den effekt for den person, men blot at det ikke nødvendigvis kan generaliseres. Her er holdninger, værdier o.l. ikke på samme måde bundet af fysikkens love, så derfor har vi fokus på det her.

En holdning til mere end sko

Vi starter med en af grundlæggerne af Barfodsverdenen.dk, som beskriver sit valg af barfodssko således:

Egentlig startede min interesse for barfodssko, da jeg skulle finde det første par sko til min yngste. Jeg kan ikke huske hvordan, men jeg faldt over barfodssko som koncept, og det lød bare helt rigtigt for mig. Hvorfor skulle jeg mase de søde perfekte fødder ned i klodsede og tunge sko? De har jo ikke brug for hjælp til at gå, det klarer de fint selv.

Udsagnet udtrykker en del værdier knyttet til forældreskab, fx “søde perfekte fødder”. Som personlig ven ved jeg desuden, at udsagnet også dækker over research af især forældrerelaterede emner, fx sko og andet udstyr til børn. Her udtrykkes altså et udviklingsorienteret perspektiv på barfodssko, hvor hensigten er – næsten bogstaveligt talt – at skabe de bedste rammer for sunde fødder. Sundhed og udvikling; to emner som kommer igen i udsagnets fortsættelse:

Efter lidt tid med baby-barfodssko begyndte jeg at tænke, at jeg måske selv skulle prøve. Efter lange overvejelser bestilte jeg mit første par, og jeg må bare sige. Følelsen af at gå den første tur ud i græsset med barfodssko på, den glemmer jeg aldrig. Det var som om verden åbnede sig på ny, og jeg pludselig blev vækket til live igen. Alle de sanseindryk mine fødder fik. Alle de ting jeg pludselig kunne mærke – også i mine muskler. Det var vidunderligt og jeg har ikke set mig tilbage siden da.

Her ses sundhed og udvikling udtrykt i et mere personligt, sensorisk perspektiv. “Alle de ting jeg pludselig kunne mærke” og “muskler” knytter sig især til sundhedsemnet, mens udviklingsemnet ses i tidsfortællingen med “efter lange overvejelser” og “jeg har ikke set mig tilbage siden da”. Udviklingsemnet understreges af, at udsagnet understreger, at barnet fik barfodssko først og så moderen. For barnet er udviklingsbehovet, især det fysiske, mest åbenbart, hvilket selvfølgelig også knytter sig til forældreskabsværdien.

En lignende fortælling kommer til udtryk hos en bruger af barfodssko:

Jeg har altid gået efter de mest fleksible sko både til mig og mine børn. Min mellemste på 8, var især svær at finde sko hun kunne lide at have på. Jeg så en reklame fra en barfodsskobutik et sted for 3 år siden og tænkte der er da det vi skal have.

Igen er det vurderingen af barnets behov, der fører til valget af barfodssko, og det fulde udsagn (ikke gengivet her) udtrykker også sundhed som værdi. I andre udsagn kommer sundhed til udtryk i fortællinger om tidligere smerter, som nu opleves som mildere eller ikke-eksisterende efter brug af barfodssko.

Sundhed, udvikling og ‘naturlighed’

Jf. tidligere bemærkning om generaliserbarhed vil jeg kun gengive dette udsagn fra bloggen Saga i Farver:

Jeg havde jo altid fået at vide, at jeg skulle sørge for at have stærke muskler i (hele) min krop, for at kompensere for hypermobiliteten.

Så det ville da være logisk, at det også gjaldt for fødderne.

Hvorfor skulle de holdes fast i én position for at forhindre skader?

Man går ikke med skinner på resten kroppen for ikke at forvride den (her taler jeg om almindelig hypermobilitet, ikke EDS).

Man styrker den i stedet.

Men helt bare fødder var lidt uoverskueligt. Jeg kendte til Fivefingers, og googlede dem, og faaaaldt ned i barfodssko-kaninhullet. 😉

Både sundhed og udvikling kommer til udtryk gennem ønsket om at forebygge og behandle skader frem for “bare” at dæmpe eller døve dem. Behovet for research ses igen ligesom i Barfodsverdenen-grundlæggerens udsagn, hvilket indikerer, at en form for formaliseret proces for vidensdeling er en værdi, især en struktur eller orden for beslutninger og valg. Det udtrykker en helhedsorienteret tilgang, hvor det emotionelle – de sensoriske oplevelser – og det rationelle – evaluering af muligheder – indgår på lige fod i beslutningsprocessen (pun intended). Her er altså plads til at føle sig frem og føle efter, men det foregår på en udforskende måde, hvor både gamle og nye muligheder undersøges.

Udsagnet fortsætter med en beskrivelse af den sensoriske oplevelse af barfodssko, som formuleres i både et sundheds- og udviklingsperspektiv. Jeg adskiller de to, fordi selvom der lægges vægt på den fysiske oplevelse, afspejler det et mindset, som peger på både fysisk og mental udvikling som værdi: ligesom hos Barfodsverdenen-grundlæggeren handler det ikke “kun” om det fysiske, men om frihed; om at blive “vækket til live igen”. Dette ses også på bloggen Bose Nogic, hvor man kan finde følgende udsagn om skiftet til barfodssko:

Quickly all my normal shoes begin to disturb me. Once you taste the toe freedom it is hard to go back.

Kort opsummeret ses der altså hos disse barfodsskobrugere en prioritering af

  • Forældreskab
  • Sundhed
  • Udvikling
  • Frihed

Dette er dog i en specifik kontekst, hvor “naturlighed” i høj grad er styrende, men ikke altid er eksplicit. Bemærk at udsagnene beskriver følelsen af grus, græs o.l.; det er altså i naturen, at barfodsskoene opleves, og det er disse oplevelser, der bruges til at begrunde, hvorfor det er det rigtige valg for brugerne. Økonomi og mode fremhæves ikke umiddelbart og er dermed med til omvendt indsnævring ved at vise, hvad der ikke prioriteres (i samme grad). Research spiller ind som en anden og ikke altid ekspliciteret værdi, som her spiller sammen med naturlighed og det emotionelle frem for at stå i modsætning til det, som man nogle gange ser det.

Du må selv lede efter svar

Dette er ikke repræsentativt for barfodsskobrugere, og det er ikke nødvendigvis unikke værdier, holdninger eller oplevelser, som kun findes i denne gruppe. Det er dog det, der fremhæves, og det kan være med til at informere dig om, hvilken type mennesker, der finder glæde ved barfodssko. Hav in mente, at hverken dette eller det hurtige overblik over forskningsstatus er fyldestgørende, og der kommer hele tiden mere viden til. Hvis research er en vigtig værdi for dig, kan du jo selv finde frem til mere.

Tusind tak til sociolog Trine Elm Naef

Som hun skriver, er der masser at dykke ned i, hvis du vil læse mere om barfodssko og videnskab. Du kan blandt andet finde noget af det på vores liste over ressourcer her.

SE VORES UDVALG AF BARFODSSKO HER

Kilder

1) Jonathan Kenneth Sinclair, Andrew Greenhalgh, Darrels Brooks, Christopher James Edmundson og Sarah Jane Hobbs 2012: “The influence of barefoot and barefoot inspired footwear on the kinetics and kinematics of running in comparison to conventional running shoes”. Footwear Science, 5 (1). Tilgængelig via: http://clok.uclan.ac.uk/4346/1/Barefoot%20Paper%20-%20Footwear%20Science.pdf 

2) Jeffrey A. Rixe, Robert A. Gallo og Matthew L. Silvis 2012: “The Barefoot Debate: Can Minimalist Shoes Reduce Running-Related Injuries?” Current Sports Medicine Reports, 11 (3). doi: 10.1249/JSR.0b013e31825640a6. Tilgængelig via: https://journals.lww.com/acsm-csmr/Fulltext/2012/05000/The_Barefoot_Debate___Can_Minimalist_Shoes_Reduce.13.asp

3)  Kyle P. Perkins, William J. Hanney, Carey E. Rtohschild: “The Risks and Benefits of Running Barefoot or in Minimalist Shoes: A systematic Review”. doi: 10.1177/1941738114546846. Tilgængelig via: https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/1941738114546846

4) Karsten Holland, Dieko Riebec, Sebastian Camped, Klaus-Michael Braumanna og Astrid Zech 2014: “Effects of footwear on treadmill running biomechanics in preadolescent children”. Gait & Posture 40 (3). Tilgængelig via: https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0966636214005256?via%3Dihub

5) Karsten Hollander, Johanna Elsabe de Villiers, Susanne Sehner, Karl Wegscheider, Klaus-Michael Braumann, Ranel Venter og Astrid Zech 2017: “Growing-up (habitually) barefoot influences the development of foot and arch morphology in children and adolescents”. doi: 10.1038/s41598-017-07868-4. Tilgængelig via: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5556098/

6) http://saga-i-farver.blogspot.com/2018/05/barfodssko.html?m=1

7) https://www.bosenogice.si/2019/09/06/how-did-it-all-begin/